onsdag den 19. november 2014

Og alle gode gange 3

Ja ja de der pop-up box cards gik pludselig hen og blev utroligt populære. Den kollega som bestilte det blå i forrige indlæg, kom så lige og bestilte endnu et dåbskort, men denne gang til en lille pige. Så I får lige sidste skud på stammen af pop-up dåbskort. Papiret er den nye baby serie fra Fab Scraps som jeg fandt hos Egon i Hobby og Mini i Bregninge. Har allerede sikret mig nogle flere ark i både lyserød og lyseblå ;o) Projektet blev til på weekendens Scrap-a-mania i Roskilde.



Endnu en gang har jeg brugt den super skønne bamse fra Cottage Cutz samt fyldt boxen med tøj fra dies'ene med babytøj på tøjsnore også fra Cottage Cutz. Også den lyserøde bort i forgrunden er en die fra Cottage Cutz.




Og så manglede jeg noget til at sætte på "flapperne". Til alt held, sad vi bænket lige ud for Scrappers butik og ud af øjenkrogen havde jeg godt set, at de havde en hel del dies hængende fra............. surprise .......... Cottage Cutz. Måtte bare eje elefanten, giraffen og løven. 
De er da bare ikke til at stå for, vel?




Taggen i lommen på bagsiden, fik en lille bamsecharm i sløjfen.


Det eneste projekt jeg blev færdig med på SAM, da meget af tiden blev brugt på at shoppe, snakke og hygge. Det blev dog også til flere påbegyndte julekortsprojekter, men de kommer på om nogle dage. Da jeg kom hjem fra SAM satte jeg mig fluks til spisebordet og fortsatte i 4 timer og for at det ikke skulle være løgn, så kørte jeg i Hobby og Mini mandag og scrappede i 5 timer. Jeps, jeg ved det, jeg er lidt småskør, meget rar, men småskør ;o)

torsdag den 9. oktober 2014

Pop up box card, nu til en dreng ;o)

Fik vist pop up box kortet fra det forrige indlæg til en kollega, hvorefter hun udbrød: Aiiii det skulle jeg da have vidst, jeg har lige købt et kedeligt kort til en barnedåb vi skal til på søndag. Kan du nå at lave et til mig? Og da manden var på døgnvagt i går, ja så havde jeg da ikke andet end tid ;o)

Så fat i Graphic 45 "Little Darlings" blokken igen og denne gang kigge efter drengefarverne. Det kom der så dette kort ud af, og igen har jeg været i Art Bin kassen med de vidunderlige Cottage Cutz dies.


Denne gang valgte jeg at lave borten med min yndlings MS punch


Taggen er også en Cottage Cutz die


Babyhovedet købte jeg vist i Netto for nogle år siden. Havde lige et enkelt tilbage.





Så håber jeg bare at Magnus's forældre bliver glade for kortet. 
Min kollega var i hvert fald yderst tilfreds ;o)

tirsdag den 7. oktober 2014

Baby pop up box card

Rigtig mange poster pop up box cards for tiden og de er også bare helt vidunderlige. De kan bruges til ALLE lejligheder og det smarte er, at selvom det er et ret fancy kort, så kan det stadig puttes i en kuvert og sendes ;o)
På den efterskole jeg arbejder, var der to unge mennesker der for ca. 10 år siden blev kærester. For to år siden havde jeg æren af at være med i kirken og til receptionen i anledning af deres bryllup og den 21. september blev de forældre til en lille prinsesse. Dette kort puttede jeg i postkassen i går.

Kortet er lavet med papir fra Graphic 45 serien "Little Darlings" og så er der brugt forskellige Cottage Cutz dies, mine absolutte favorit dies.


Og som sædvanlig endte jeg med at distresse kanter med Vintage Photo


Selv taggen er en Cottage Cutz die



Bamsen i baggrunden er en af mine favoritter. Jeg bliver bare så glad 
hver gang jeg laver et kort med den, for den er slet ikke til at stå for.


Hvis man lukker kortet i den rigtige rækkefølge, kan man sagtens 
gå udenfor kanten som her med storkens lange røde ben ;o)



Og så lige lidt data på sideflapperne

Nu håber jeg så bare at kortet vækker glæde i den lille nye familie.

mandag den 6. oktober 2014

Et noget anderledes sølvbryllupskort

Som jeg nævnte i mit sidste indlæg, så lavede jeg et noget anderledes kort til min bror og svigerinde i anledning af deres sølvbryllup den 26. august. De havde bestemt sig for ikke at holde nogen fest, men i stedet for, på dagen, at rejse over Atlanten til "Guds eget land" hvor de skulle på 5 ugers roadtrip. Nu er de inkarnerede motorcyklister og en del af turen skulle da også forgå på to lejede Harley'er. En af de ting som de bl.a. ville prøve mens de var der, var et besøg på The Outback, hvor de ville smage "Blooming Onion". Jeg var vild med det første gang jeg smagte det på The Outback og nu ville de prøve det samme. Da vi ikke rigtig vidste hvad vi skulle give dem i gave, blev det derfor nogle kontanter som ville bespise dem mere end en gang under deres besøg i div. stater. Kortet blev en hyldest til dem, til deres forestående tur og til indpakningen omkring kontanterne ;o)


Da jeg havde valgt at lave kortet i "bogkort" form, måtte der kreeres en æske det kunne være i. Billedet blev snuppet fra nettet og printet på hvidt karton.


De er som før nævnt, inkarnerede motorcyklister. Det amerikanske flag der svøber sig hele vejen rundt om kortet, fandt jeg på nettet og printede det ud i A4. Det kom lige præcis til at passe i størrelsen. Mortorcyklen er en Marianne die.



Jeg ville gerne holde kortet i de amerikanske farver og i bogdelen til højre, valgte jeg at sætte en dør som indgang til The Outback. Det mønstrede papir er noget jeg købte sidste år da jeg selv var i USA:


Og så havde jeg været på The Outbacks hjemmeside og fundet deres frokost og middags menukort. Det blev rettet til i størrelsen og printet ud, for derefter at blive sat op på karton så det kunne foldes ud som rigtige menukort.


Gaven lå i den lille kuvert.


Bunden af bogdelen. He he ;o)


Menukort og kontanter til et par middage eller ......


På menukortets side 2 fra venstre øverst, ses et Blooming Onion - MUMS!


Det var faktisk rigtig sjovt at lave dette kort, som er så meget anderledes end noget andet sølvbryllupskort jeg nogensinde har lavet. Havde faktisk købt noget rigtig romantisk Pion papir, men kender I det, da jeg sad med det føltes det bare helt forkert. Så ind på PC'en og se hvad jeg kunne finde. Man kan vist roligt sige, at det endte med at blive meget personligt og det var jeg ganske godt tilfreds med :o) De blev i hvert fald rigtig glade for det, og det var det vigtigste. De er nu vel hjemme igen efter en veloverstået tur med besøg i et utal af stater, godt mættet af indtryk der nu skal bearbejdes det næste lange stykke tid.

torsdag den 4. september 2014

Nej hvor er det længe siden ....... ;-)

Det er godt nok længe siden jeg sidst har blogget og jeg må altså se at blive bedre til det. Men lidt er det da blevet til siden sidst. Jeg har blandt andet lavet dette bryllupskort på bestilling og "diamantrude" dien købte jeg i min sommerferie da jeg besøgte Bikuben lige lidt udenfor Oslo. Hvis I aldrig har været der, så ...... OMG en butik. Jeg kunne have brugt 6 timer derinde og så stadig ikke have set det hele. Men den die er "to die for" (sorry, kunne ikke lade være, den lå lige til højrebenet) ;o) Dette er hvad bryllupskortet endte ud med:


Jeg har brugt den hvide bryllupskarton fra ............ øh den forsvandt lige ..... damn ...... men lækkert karton det er det selvom jeg ikke lige kan huske producenten ;o)

Selv samme model blev brugt igen da min mor bestilte et sølvbryllupskort til min bror. Selvfølgelig blev diamantruden skåret i sølv ;o)



Da rosen er så høj, måtte jeg kreere en æske til kortet. Bladene er en die fra Cottage Cutz (ha ha det kunne jeg da huske).

Og da det jo var min bror der havde sølvbryllup, så bad min nevø og niece mig om ikke jeg kunne hjælpe dem med skjoldet til æresporten. Dette blev resultatet.


Bogstaverne er skåret på Silhouetten (tak for hjælpen Rikke Weinreich) og hele skjoldet fik 6 gange spraylak bagefter for at holde hvis nu det skulle blive regnvejr. Mit eget kort til sølvbrudeparret kommer meget snart på. Det er en lidt længere historie ;o)

Og mit i sølvbryllupsræset nedkom så søde Christina med lille Victoria. Denne trøje har ligget færdig her hjemme i et par måneder eller 3 og bare ventet på at den lille prinsesse skulle se dagens lys. For ja, jeg er nemlig også begyndt at strikke, for modsat scrapperiet, så er det noget jeg kan gøre mens jeg sidder og ser TV og hygger med manden, så det er ren win win. Da moderen er vild med lilla, kunne trøjen ikke være anderledes i farven ,o)

 

Ha, sjovt som farven er forskellig på de to billeder men det nederste der viser de små misseknapper, er nok det tætteste på den oprindelige farve. Den anden er alt for blålig.
Og med trøjen fulgte der selvfølgelig et lilla kort.


Den opmærksomme læser vil fluks have opdaget, at min vidunderlige diamantrude die kom i brug igen ;o)

Det var alt for denne gang. Nu vil jeg køre i strikkecafé og bagefter vil jeg starte med at pakke til weekendens Scrap'n Dream i Tåstrup. Jeg skulle have været på arbejde, men fik lov at holde fri lørdag. Jeg glæder mig bare SÅ meget til en hel dag, sammen med en flok skæppe scrappe skønne papirtossede quinder ;o)

tirsdag den 6. maj 2014

Til de "Fodboldtossede"

Jeg har en genbo med to drenge i den skolepligtige alder, hvor de til stadighed er til fødselsdag hos hinanden. Drengene kommer altid over til mig i sidste øjeblik for at spørge, om ikke jeg liiiige har et kort de kan bruge. Heldigvis er de fleste af dem tossede med fodbold, så derfor lavede jeg en ordentlig r...... af disse klubkort til alle de fodboldtossede drenge. Jeg finder klubbens logo, cloner navnet på klubben væk, og indsætter et "Tillykke" i samme type bogstaver og farve. De gør stor lykke hos drengene :o) Jeg prøver for så vidt det er muligt, at lave kortene i farverne på spillerdragterne.

Brøndby

FC Barcelona

Real Madrid

FCK

Manchester City

Manchester United

Chelsea

Og meget simple er de indeni.

God tirsdag til jer alle ;o)


søndag den 4. maj 2014

Lidt nyt

I weekenden havde jeg besøg af to tidligere elever fra efterskolen, som jeg stadig har kontakt med. De ville så gerne komme en hel weekend og scrappe og så skulle jeg hjælpe dem med at lave et par konfirmationskort. Da vi selv skal til konfirmation næste lørdag, så måtte jeg også hellere selv komme lidt i omdrejninger. Jeg synes det er så svært når det er til en dreng, men jeg fik den idé, at lave et pop-up-box-card. Havde forestillet mig noget med nogle tandhjul osv men pludselig kom jeg i tanke om et Die-namic sæt med filmtema jeg havde, og så blev temaet film. Konfirmanden har selvfølgelig hovedrollen.

Kortet kom til at se således ud:


Så maskulint som det næsten kan være. Foldet og klart til at komme i en kuvert.


Der er reserveret plads ved siden af popcornene, til en clips der skal holde på den kontante gave.

Til scrap-a-mania gik jeg desværre totalt i baglås med det planlagte projekt (den historie kommer senere) men heldigvis var der en forhandler der havde en model af et chokoladekort liggende som jeg faldt pladask for. Så hen og have fat i noget brunt karton med det samme og så lige kreere lidt "søde" kort.


Den "bid" der er taget af to af kortene, er lavet ved hjælp af en Bigz Die "Scallop circle" fra Sizzix, EFTER at kortet var helt færdigt. Den kan nemlig gå gennem alle lagene på en gang.

Og så er det efterhånden blevet forår og haven kalder, så det er ikke det helt store der bliver fremstillet i scrapværelset. Har dog lige fået en bestilling på et "Tak for bryllupsinvitationen" kort og bryllupskortet til samme bryllup, så lidt skal der laves i den nærmeste fremtid ;o)

Rigtig godt forår til jer alle ;o)