tirsdag den 1. december 2015

Kronprinsess Mary baby svøb

Jeg har netop afleveret dette lækre baby tæppe til en tidligere kollega som bestilte det til sin datters barnedåb den 10. december. Det er strikket i Drops Baby Merino og det blev ultra lækkert og blødt. Det færdige tæppe måler ca. 125 x 125 cm. Det er ikke svært at strikke men til gengæld er det temmelig tidskrævende. Der ligger små 55 timer i det, men det er et utroligt hyggeligt stykke arbejde at sidde med. Er selv ret godt tilfreds med resultatet og afventer nu bare at jeg på et eller andet tidspunkt får at vide at jeg skal være farmor, for så skal der helt sikkert strikkes et mere og helst flere ;o)






tirsdag den 8. september 2015

Scrap'n Dream september 2015

Så blev det tid til årets sidste Scrap'n Dream i Tåstrup i lørdags og som altid var det super hyggeligt i selskab med alle de skønne tøser fra NASA. Jeg har totalt forelsket mig i de skønne stempel/die sæt fra både Mama Elephant og fra Lawn Fawn og det blev da også til to nye af slagsen i lørdags fra ME. Det ene var med de skønneste små hundehvalpe og som nybagt hvalpeejer, så MÅTTE jeg bare eje det sæt. Blev også så forelsket at der kom 5 kort ud af dem. Shakerkortet er MEGET inspireret af Mona Ridder og Rikke Stender, som også lavede hvalpekort. Vi er altså nogle stykker der faldt pladask for dem ;o) Luftballonkortene er et sæt fra LF som jeg også er utroligt glad for. Det var Knirke Bager der banede vejen for disse sæt og de er bare skønne. Jeg maler mine stempeltryk med Copics, som jeg synes er de bedste.

Dette er så resultatet af lørdagens kreativitet.


Den lille hvalp på kortet øverst til venstre, mindede mig bare så meget om lille Gizmo, vores nyeste familiemedlem, så ham får I lige et lille billede af også så I kan se hvorfor jeg bare måtte eje det sæt.


Vov vov og tak for denne gang Tåstrup, vi ses igen til foråret ;o)


lørdag den 6. juni 2015

En meget stolt mor

Fredag den 20. marts, dimitterede vores yngste søn Søren. Han har i næsten 4 år været i lære på Panuminstituttet i København og blev færdig som dyrepasser med forsøgsdyr som speciale. Det var en rigtig god dag, med en super glad og lettet Søren og nogle MEGET stolte forældre.


Søren var en af dem der på forsøgsdyrsholdets vegne, talte og overrakte gaver til nogle af deres lærere. Dagen før havde han været til samtale på Taconic Europe om en dyrepasserstilling, og hende han havde været til samtale med, kom hen til Søren 2 min. før han skulle overrække gaver og tale til lærerne, og fortalte ham, at han havde fået stillingen og kunne starte den 7. april. Så det er en MEGET MEGET glad Søren der står på dette billede. Tænk sig at få arbejde samme dag som man dimitterer, så bliver det næsten ikke bedre ;o)


Og her modtager Søren sit eksamensbevis fra skolen, med nogle MEGET flotte karakterer. 

Når nu man bliver dyrepasser med forsøgsdyr som speciale, så kræver det også et helt specielt kort. Det blev til dette Pop-up box card, for gud ved hvilken gang i dette forår. Det kort har altså bare været et hit. Denne udgave tog nu noget længere tid at lave, da jeg gerne ville slå "brædder" op på hele kortet og give det præg af en trækasse. Det tager tid skulle jeg lige hilse og sige ;o)


Så blev den beklædt udvendigt og forsynet med tilrettede "Forsigtig" labels til lejligheden.


Lommen til taggen på bagsiden blev ligeledes beklædt med planker.


Og hos Dies'r Us fandt jeg nogle musse dies som jo var en vigtig del af ideen bag kortet.


Kolber, reagensplas og kanyle blev fundet på nettet, printet og skåret ud.



Havde desværre ikke selv de skønne mussestempler, men var så heldig at finde en masse på både Pinterest og nettet, så fat i printeren igen. Synes selv de var ideelle til kortet og bare så søde, så dem måtte jeg bare hente.


Er de til at stå for!


Søren i gang med at læse vores hilsen i mussekortet. Med det fulgte en lille Bing & Grøndahl mus (ja ja det gik vist op i mus det hele) men den var kun symbolsk for selve dagen ;o)


Forsøgsdyrsholdet 20. marts 2015

Et KÆMPE tillykke til dem alle og specielt til Søren.
Godt gået, vi er bare så super stolte af dig ;o)