søndag den 24. oktober 2010

Gaveposer

En af mine veninder skal på julemarked om 14 dage og spurgte i den anledning, om ikke jeg kunne tænke mig at koge nogle bolcher hun kan tage med og sælge. Det vil jeg da gerne, så regner med at næste søndag står på store-bolche-koge-dag. Og så var det lige, at jeg faldt over denne søde lille gavepose og tænkte, at den kunne da være sød at bruge til små gaver til "den søde tand".

Linket til gaveposen finder du her


Til posen til venstre har jeg brugt papir fra Bo-Bunny, et af de nye julestempler fra Inkido samt embosset med Winter Wonderland. Til posen i midten har jeg brugt et ark af det nye julepapir fra Riddersholm og til posen til højre, har jeg brugt papir fra My Minds Eye. Til ruden i de 2 af poserne, har jeg klippet en firkant ud af et plastomslag. 


Lidt tættere på! Så nu mangler jeg bare at koge bolcherne og putte lidt godt i poserne, så er de klar til at sprede lidt glæde ;o)


fredag den 22. oktober 2010

Endnu flere julekort

Var til hyggescrap hos pigerne i Scrapfactory i tirsdags og havde en rigtig hyggelig eftermiddag/aften. Lisa var en fontæne af inspiration, og samtidig var hun fantastisk til at lokke. Hun lokkede mig bl.a. til at købe en snefnug punch fra MS og nu kan jeg slet ikke forstå, at jeg overhovedet har kunnet overleve uden den i mit scrapudstyr. Så tak til Lisa for lokkeriet ;o)

Et af de kort Lisa havde lavet til OSH, blev jeg SÅ forelsket i, at jeg bare måtte prøve at kopiere det. Billedet af fuglene er ikke det samme, men opbygningen af kortet er temmelig lig med Lisas. Det var bl.a. dette kort, hvor den nye snefnug punch fra MS er brugt, der gjorde at jeg bare måtte eje den. Den er helt suveræn. Kan ikke huske hvad det er for noget papir, da det var en rest jeg havde liggende. Der er fjernet et enkelt "ben" på snefnuggene for at kunne bruge dem som krans omkring billedet. Så har de fået en lille smule distress "Antique linen" som jeg også har brugt til at kante skrivefeltet med, samt stemple et par snefnug.



Jeg købte også en anden snefnug border punch fra MS. Den er ret praktisk, da den indeholder 3 forskellige snefnug som kan skæres fri af hinanden og bruges individuelt. Det valgte jeg at gøre til dette kort for at få en lidt anderledes krans, men brugte dog stadig lige en af de store inde i kortet ;o)
"God Jul" er også et nyindkøbt TH Sizzix alfabet "Once upon a time".



Det sidste kort blev også lavet af en rest jeg havde liggende, med inspiration fra Clips'n cuts. Et kort som er helt anderledes end de 2 første, men et snefnug skulle der da med. Der har næsten været regulær "snestorm" på skrivebordet de sidste par dage ;o)



Som det forrige, har jeg valgt at distresse skrivefeltet med lidt "Fired brick" og stemple med lidt snefnug.

Explosion box

Denne explosion box så jeg på Pias blog og måtte bare prøve at lave en selv. Og nu jeg var i jule-mode, ja så blev det en juleæske. Papiret er fra My Minds Eye + lidt rødt og hvidt karton. Den store snefnug inde i boxen, er en af mine nyindkøbte punches fra MS og den er helt fantastisk. Blomstens midte er guldstickles og MS micro perler i guld og så er den kantet med lidt diamond dust. Julestjernen inde i bunden af boxen, er en Sizzix die. Låget har fået lidt swirls i guld embossing. Projektet blev sluttet af med et grønt satinbånd og sløjfe. En lille box der kan fyldes med lidt julegodter til fx. en værtindegave.





mandag den 18. oktober 2010

Lidt flere julekort

Fandt denne lille peberkagemand og tænkte, at ham måtte jeg da kunne bruge til noget. Hos Skogstokiga er de ret gode til det her med opskriftskort og hvad var mere oplagt end at lade sig inspirere til et Peberkage julekort. Farvevalget var oplagt. Lidt brun præget karton og en masse Vivi Gade papir, en tag med en opskrift og så en masse små kagemænd. Har lavet 7 kort med forskellige udskæringer, men hele tiden i samme papir. Kagemanden printede jeg ud på en lidt lysere brun karton og så har øjne, næse og mund fået med lidt glossy acccent for at få et lidt mere "rosin-agtigt" look og "glasuren" er hvid lim-liner. For at give de små mænd et mere bagt look, har jeg distresset dem lidt rundt i kanten med vintage photo. God Jul er embosset i guld og så valgte jeg lige at give kortene et par extra små guldstjerner.




Julekort

Så er det efterårsferie. En hel uge hvor jeg kan lave hvad jeg vil, og hvad vil jeg heslt ......Scrappe selvfølgelig. Så det har jeg gjort og det er jo slet ikke spor for tidligt at gå igang med årets julekort. En snemand fra Whipper Snapper Design, lidt farvet karton, lidt Vivi Gade papir og lidt snefnug med Stickels så skulle den være hjemme.



På det grønne kort har jeg brugt "When you wish" fra Ladybug og så mit Hayseed alfabet fra Sizzix.

onsdag den 13. oktober 2010

Z-fold envelope mini-album

På Scrap'n Dream viste Diana en side hun havde lavet til et Z-fold envelope mini album og jeg faldt pladask for idéen. Samtidig havde jeg bestemt mig for at lave et mini album til min mor i anledning af hendes 75 års fødselsdag, og som kommer Diana lige og viser denne super idé frem. Jeg ville gerne lave en "billedbog" til min mor, med billeder, små citater og historier fra et langt liv krydret med nogle velvalgte ordsprog. Det kom der dette ud af. Jeg har hovedsaligt brugt papir fra Basic Greys "Capella" men også lidt Graphic45 og lidt Websters. Alt er distresset med TH's Vintage Photo, som er min absolutte favorit distress ink. Der er ting printet fra nettet, lidt bling, nogle punches og hvad jeg ellers kunne finde der kunne hjælpe med at fortælle historierne. Et lidt broget album, men lykke - det gjorde det.























Og så fik jeg også brug for min Zutter Bind-it-all igen. Den maskine er genial.

Pay-it-forward

Der er nu ikke noget så dejligt som at få pakker med posten. Nu har du chancen for selv at modtage en og gøre 3 andre glade.

En god veninde havde tilmeldt sig en Pay-it-forward, og modtog som tak en pakke. Du kan gøre det samme.

Skriv en kommentar til dette indlæg, og fortæl at du gerne vil være med på spøgen. De 3 første der tilmelder sig, modtager så en lille pakke med scrapting fra mig. Det eneste man forpligter sig til er, at selv oprette et Pay-it-forward indlæg på sin blog, og sende en lille pakke til de 3 første. På den måde kan man glæde 3 andre og måske endda få sat nogle nye igang med at scrappe. Hvem ved.

Her er hvad jeg modtog fra May Britt i min Pay-it-forward pakke. Dejligt

mandag den 11. oktober 2010

Mor fyldte 75 år.

Min dejlige mor fyldte 75 år den 6. oktober og selvfølgelig skulle hun da have hjemmegjorte kort. Så jeg lavede et staffelikort fra mine drenge og et lærredkort fra os selv.



Kan ikke lige huske huske papiret til staffelikortet, da det var en rest jeg havde liggende, men sammen med lidt forskellige blomster, lidt vellum, et par blonder, lidt distress ink og et godt stempel, så det det helt fint.




Til lærredkortet valgte jeg at bruge papir fra Basic Greys "Wisteria" og lidt brunt karton. Ifm. et kursus i 3 forskellige teknikker hos Scrapfactory tidligere på året, lærte vi bl.a. at lave rammen foran på kortet. Det er Utee embossing pulver som varmes op igen og igen mens der tilsættes mere og mere pulver så det bliver tykt og til sidst stempler man i det. Det giver en helt fantastisk metal-effekt. Samler man albummet med THs hængsler og pynter med lidt TH rammer og lidt mulberry blomster, ja så behøver man faktisk ikke så meget andet. Min mor blev i hvert fald glad for begge kort ;o)

lørdag den 2. oktober 2010

Bryllupskort



En af mine kolleger er blevet gift i dag og i den anledning ville jeg gerne lave et kort til brudeparret. Jeg ville gerne holde det meget enkelt og blev selv rimelig godt tilfreds med resultatet. Papiret er Vibeke Spigseth's "Swirls in silver" samt lidt hvidt karton, et par vielsesringe og lidt mulberry roses, som jeg også valgte at dekorere kuverten lidt med. Og så lige en stor tak til Diana for modellen/inspirationen ;o)