søndag den 13. februar 2011

En dejlig og produktiv dag i Tåstrup

Så er årets første Scrap'n Dream i Tåstrup overstået, og det var som altid, en super hyggelig dag sammen med "scrap-tøserne". Og en stor tak skal lyde til arrangørerne, for et dejligt arrangement.

I den senere tid, har jeg ligesom været gået lidt i stampe med mine LO's og havde derfor lovet migselv, at jeg skulle nå mindst et LO lørdag. Men selvfølgelig var der lige en konkurrence der lokkede først, og jeg gik derfor i gang med at kreere et Valentines kort.  Jeg fandt det sødeste papir hos Love2scrap. Jeg har brugt "Sweet Valentine" fra Jack & Jill. Det store hjerte på forsiden fik en gang klar UTE og da konkurrencen gik ud på at lave et kort med mindst 2 hjerter som IKKE måtte laves i papir, lavede jeg et hjerte i kobbertråd og satte et mindre metal hjerte indeni. Blonden på lommerne indvendig lavede jeg med en af mine MS punches og så fandt jeg lidt bånd hos Scrapfactory som bare passede perfekt til projektet. De små tags i lommerne er lavet på min computer. Jeg laver tit en stak tags som jeg har liggende til div. projekter, så har jeg altid noget med jeg kan bruge ;o)





Og så er det nu jeg kan afsløre, at netop denne type "bogkort" er jeg igang med at lave som bordkort. Henholdsvis 60 stk. til et sølvbryllup i marts og 90 stk. til en konfirmation i april. Og så sidder man gud-hjælpe-mig og laver et mere - HELT FRIVILLIGT. Var der nogen der sagde tosset? ;o)

Men som sagt så havde jeg lovet mig selv også at lave mindst et LO. Jeg er jo stadig i gang med mit store slægtsbogsprojekt, og havde derfor taget nogle billeder der relaterer til min morfar med. Jeg var først bange for at mit valg af papir gjorde det hele brunt i brunt, men flere kom forbi og komplimenterede mit valg af papir, så helt forkert kunne det jo så ikke være.

Jeg valgte noget af det nye papir fra "Riddersholm" men var i tvivl om hvordan jeg skulle dekorere projektet. Synes blomster måske ikke lige passede, lige indtil min veninde Janni foreslog at bruge "Tandhjulene" fra Tim Holtz. Ganske genialt. Lavede i 3 forskellige farver og den ene fik en gang "Vintage photo"" distress ink og distress embossing, for det rustne look. Overskriften er lavet med "Abigail" til Revolution.


Jeg manglede dog lige teksten, men da jeg stadig var i vildt scrap-mode da jeg kom hjem, så pakkede jeg ud og satte mig til bordet og blev færdig. Blev selv rigtig glad for resultatet. Og nu skal jeg bare igang med min LO's igen. Kunne mærke at jeg havde savnet det, da først jeg kom igang igen ;o)

Fortsat rigtig god søndag.

3 kommentarer:

  1. Jeg har været meget spændt på at se det færdige resultat af dit dobbelt layout, hvad kan jeg sige, det er intet mindre end fantastisk!!!
    Dit kort er jeg også helt skudt i - jeg bliver simpelthen nød til at tyve-stjæle det ved højlys dag... ;o)

    Tusind tak for en super dag, som altid var det bare helt igennem hyggeligt.

    SvarSlet
  2. Det blev bare så lækkert det LO - og ideér gode såvel som dårlige er jeg altid klar med :-)

    Tusind tak for en dejlig dag - heldigvis har vi allerede planlagt flere af dem..

    SvarSlet
  3. Wow hvor er det bare et flot kort og det bliver da en fantastisk slægsbog. Synes ikke lige vi fik snakket sammen til Scrap'n'dream, men der er jo også så mange og dagen går alt for hurtigt! :)

    SvarSlet