fredag den 2. september 2011

En LYKKELIG dag!

Hvis sidste indlæg var sørgeligt, så er dette til gengæld lykkeligt. Jeg er bare SÅ monster mega jublende glad. Min yngste søn Søren, gennemførte og bestod for 2½ år siden, sit grundforløb til dyrepasseruddannelsen med et flot 10 tal. Siden har han søgt den ene læreplads efter den anden, og fået afslag på afslag på afslag. Han havde næste givet op. Og til alt held kun næsten.

I går var han til samtale på Panum Instituttet i København. De søgte 4 elever og havde valgt 6 ud til samtale, bl.a. min søn.

I dag kl. 11:00 ringede de til ham og sagde, at han var en af de 4 heldige og at han skal starte senest 1. november. Mine kolleger skreg af grin af mig. Jeg stod i fælleskøkkenet da Søren ringede. Jeg både råbte, hoppede og tudede på samme tid. Og for at fuldende lykken, så skrev en af mine veninder, hvis søn gik i klasse med Søren, og som blev færdig som tømrer i forsommeren, at hendes søn netop i dag, ligeledes havde fået det job som tømrer på Grønland som han havde søgt.

Jo i dag viste sig så sandelig at blive en ualmindelig god dag, og så gør det absolut intet, at man har været på arbejde siden kl. 6:45 i morges og først får fri i morgen aften. Lige nu kan jeg bare klare det hele ;o)

3 kommentarer:

  1. STORT tillykke... det var da bare dejligt at det endelig lykkedes.. Knuzz

    SvarSlet
  2. Tillykke til dig og ikke mindst din søn.
    Det er bare så dejligt, når man hører den slags historier.
    Din søn må jo også være dygtig - for den slags job får man jo ikke, bare ved at være heldig.
    Ønsk den unge mand held og lykke.
    Og god weekend til dig.

    SvarSlet
  3. Det er intet mindre end fantastisk - STORT tillykke :o))
    Det udløser en stor krammer næste gang vi ses ;o)

    SvarSlet