Så er weekendens julemarked overstået og nej hvor var det bare hyggeligt. På Myrehøj Bed & Breakfast i Eskebjerg, var vi 14-15 med stande og det virkede mere som en julestue fordi lokalet ikke var kæmpestort, men til gengæld super hyggeligt. Det er absolut ikke sidste gang jeg deltager i deres julemarked. Det var min veninden Eva der havde standen og hun spurgte mig for nogle uger siden om ikke jeg kunne tænke mig at koge lidt bolcher til hendes stand, og da jeg selv er vild med julemarkeder behøvede hun kun at spørge en gang ;o) Og alle havde bare skønneste ting med. Nu er jeg jo "Nissoman" og da min mand har "forbudt" mig at købe flere nisser (pga. opbevarings-problemer de øvrige 11 måneder af året), fandt jeg den ideelle løsning i dag. Standen ved siden af vores, tilhørte Solvejg fra Kalundborg som laver de skønneste skønneste troldenisser hvor ALT er lavet i hånden. Hænder, fødder og ansigt modellerer hun selv op og maler i hånden. Kroppene er med ståltrådsskelet og alt tøj er håndsyet, og her kommer det geniale. De leveres med to sæt tøj. Et sæt nissetøj og når julen er ovre skifter man til deres troldetøj og på den måde kan de stå fremme hele året. Genialt, for nu behøver jeg ikke at skaffe opbevaring til endnu en nisse. Jeg forelskede mig i en hun havde døbt Basse og ham lavede jeg en lille fræk aftale med. Hvis ikke han var solgt inden markedet sluttede, så skulle han med mig hjem.
Og da han stadig sad på Solvejgs bord da vi lukkede, så står han nu i min reol. Nissetøjet har han fået lov at beholde på, der er trods alt ikke så længe til jul ;o)
Mine bolcher solgte fint. Fik ikke udsolgt, men det gør nu ikke så meget da jeg skylder et par glas væk til et par gode kolleger. Så nu har jeg til dem, uden at skulle have kogegrejet frem lige med det samme.
Sådan så mit spisebord ud i går aftes. 96 poser á 100 gr, 18 gaveposer og en kasse rustne spir. Værsgo at spis ;o)
Gaveposerne solgte dog slet ikke, hvilket er svært at forstå. Synes jo selv at de var den oplagte lille værtinde-gave, men hvad, de skal nu nok ryge i løbet af ugen ;o)
Vel hjemkommet fik jeg pakket mine ting ud og en af kasserne satte jeg fra mig i sofaen. Hmmmm ved ikke lige hvad det var der lokkede Sofie, men 3 minutter efter fandt jeg ham liggende her!!! (og ja, HAN hedder Sofie, spørg ikke) SMIL.
Fandt også ud af, at der er åbnet en ny butik med gaver/brugskunst i Eskebjerg, som også havde stand på markedet. Var lige nede og kigge da vi havde pakket sammen, og hold da op hvor var den bare hyggelig. Kan kun anbefale at man kigger ind hvis man kommer forbi. Tjek linket i venstre side af min blog. De har også en netbutik. Virkelig en dejlig lille butik, med alverdens skønne ting og et sted hvor man virkelig føler sig velkommen. Anbefales varmt ;o)
Alt i alt en rigtig dejlig weekend.
Aj hvor lyder det hyggeligt. Mon der snart er yndlingsbolcher til mig :-)
SvarSletJanni, du kan bare komme. Der er RIGELIGT ;o)
SvarSletHold op hvor lyder det som en hyggelig dag.
SvarSletGider godt nok ikke se for meget på de lækre slikposer. Sidder her med mundvandet løbende...
Fatter ikke at de ikke solgte, for de ser da så flotte ud !
God ide med tøjskift til trolden, for det giver altså pladsproblemer eferhånden. Jeg har også afsindig meget julepynt, men har kun en brøkdel fremme. Resten gemmes udelukkende af nostalgiske grunde...LOL.
Sød kat - ham Sofie ! ???
hvor er ham troldenissen skøn kan forstå han er nød til at bo hjemme hos dig og mums lækre bolsher og fine poser. Sikke sød ham Sofie er
SvarSletBare lige en lille reminder så er jeg VILD med lakrids-bolcher og pulver-bolcher ;o)))
SvarSletSuper flotte bolche-poser!!!!
Æhmmmm HAM Sofie.... det kræver en forklaring ;o))
For filan Lone, du skylder mig snart et nyt tastetur! Det bliver jo helt vådt af savl over alle de lækre bolcher! ;) Smuk indpakning og utroligt at de ikke blev revet væk???
SvarSletSjovt at de små pelsdyr tror at en tom kasse absolut må være til for deres skyld. Haha må jeg gætte på, at i troede i havde fået en hunkat? Kender også en, som måtte døbe sin Mille om til Mulle, da den blev kønsmoden og de tog til dyrlægen fordi de troede den havde blærebetændelse! Hunkatte går jo normalt ikke og tisser inde vel! Han havde nået at få et par p-piller!! :)
Det må have været super hyggeligt det marked.. Mærkeligt at du ikke solgte de poser.. Jeg syntes de fantastiske..
SvarSletSkægt med katte og kasser.. Men sød er han nu :-)
p.s bare jeg boede ved siden af.. så kom jeg forbi og smagte dine bolsjer .. de ser nu godt nok GODE ud..
Dejlig mandag aften
Jayne
Så vackra och underbara presentpåsar, och karameller som är så gott! Mums!
SvarSlet/Katarina