En lille solstrålehistorie her i den meget kolde og mørke tid. I november købte jeg en sprit ny Epic Six fra Quickutz, gennem en forhandler i USA. Det var en forhandler der ikke sender udenfor landets grænser, men det gjorde intet, for den 20. november rejste jeg til Virginia og jeg bad derfor forhandleren sende den dertil, så skulle jeg nok selv fragte den hjem. Som så skrevet, så gjort.
Jeg bragte glad mit nye stykke værktøj med hjem, sammen med et par dies jeg havde købt under mit besøg. Men ak ak ak. Jeg var ikke klar over, at der havde været problemer med de første Epic Six maskiner, og desværre havde jeg fået en af disse "mandagsmodeller" med hjem. Da den forhandler jeg havde købt af gennem Ebay, ikke gør forretning udenfor USA, regnede jeg ikke med, at jeg ville få noget ud af at henvende mig dertil. I stedet skrev jeg direkte til QK og fik i går følgende svar: Kære Lone, send os dit navn, adresse, telefonnummer og købsdatoen samt et billede af maskinens serienummer som sidder på et klistermærke i bunden, og så sender vi dig straks en ny maskine. Når du modtager denne, smider du blot den defekte væk og så er du klar til at diecutte og scrappe igen.
Se DET kalder jeg SERVICE.
Så skulle du nogensiden komme i tvivl om, hvorvidt du tør kaste dig ud i noget lignende, så tøv ikke hvis det gælder produkter fra QK, for de har da verdens bedste kundeservice.
fredag den 15. januar 2010
søndag den 3. januar 2010
Yndlings-kogebogen
Så kom jeg endelig i gang med det projekt jeg har drømt om siden sidste Scrap-a-mania. Først tusinde tak til Pia, designer hos Scrapfactory, for super inspiration. Hun havde lavet denne kogebog som jeg forelskede mig totalt i. Jeg købte derfor alt hvad jeg skulle bruge, troede jeg, men glemte lige at jeg også skulle have en Bind-it-all maskine, så derfor stod den øverst på ønskesedlen til jul. 
Som Pia har jeg valgt "Domestic Goddess" fra Graphic 45 til for- og bagside, samt til skillebladene. Selve omslaget har jeg distresset med "Weathered wood" distress ink fra Ranger. Metalhjørnerne er fra Tim Holz. Kaffekanden og noget af bestikket på omslaget, fik en gang "Rock Candy" distress stickles fra Ranger. Giver en rigtig god effekt.
Pia havde oprindeligt lavet sin kogebog i et lidt mindre format og uden plasticlommer, men da jeg opdagde at man kunne få plasticlommer som kan tages ud og sættes ind igen i ringene, efter at bogen er samlet, synes jeg det var smart, især til en kogebog, og købte derfor omslag som passede til de lommer der nu en gang er tilgængelige på markedet idag. 
Og så var det ellers bare om at komme i gang med at finde alle favoritopskrifterne frem fra de forskellige gemmer. I kender det sikkert kun alt for godt. Så har man lige opskriften på boller siddende på en lille lap på køleskabet, vor mor's forlorne hare liggende på en seddel i God mad let at lave og så fremdeles.
Nu bliver alle favoritterne samlet et sted så jeg fremover altid ved hvor jeg har dem og så er de nu, alt andet lige, langt kønnere at kigge på, eller .... døm selv. Jeg er i hvert fald utrolig glad for min kogebog og vil helt sikkert komme til at bruge den rigtig meget fremover. Så en stor tak til Pia og Scrapfactory. I er en stadig kilde til vidunderlig inspiration og jeg glæder mig, som altid, til at se hvad der kommer fra jer i fremtiden.Og så lige et rigtig Godt nytår til jer alle derude ved scrapbordene. Vi ses til Scrap'n Dream den 13. februar i Tåstrup.
Så "Zutter" vi
Juhuu - hvor er det dejligt med en mand som forstår at læse ens ønskeseddel. Han rev sig og gav mig en Zutter Bind-it-all 2.0 som stod øverst på sedlen, og så gik jeg ellers amok. Har scrappet stort set hele min juleferie og det blev også til et besøg hos Scrapfactory, hvor Charlotte og Lisa i en time gav mig inspiration til de næste mange mange timers hyggescrap. Tusinde tak for det. En af de ideér Lisa kom med, var et omslag til små post it blokke, som kunne blive en rigtig sød lille værtindegave el.lign. Et super nemt lille projekt at starte med når man nu skal lære sin nye "Zutter" at kende. Så her har I resultatet af mit aller første bind-it-all projekt, og det bliver med garanti til mange mange flere. Der er jo uanede muligheder med den her maskine.






torsdag den 12. november 2009
Et lille julekort mere
Her er endnu et eksempel på, at det godt kunne lade sig gøre at distresse på det glimtende blanke papir. Det giver altså en virkelig god effekt og med en masse tålmodighed og venten på at det blev tørt, lykkedes det også at stemple juletræet med grøn distress ink. Men man skal altså være tålmodig. Sneen er sat på til sidst med en hvid tusch, efter det hele er blevet godt tørt.
Noget nyt og sjovt
Under weekendens julekortfremstilling fik vi også tid til en tur i Næstved Storcenter og Bilka. Der har de nogle sæt med 3 forskellige størrelser æsker til 20,00 kr. Jeg købte et sæt af hver og fremstillede denne æske til mine umonterede stempler (eller i hvert fald nogle af dem). Synes selv den blev sød, men bedøm selv.
Julekort og hygge
Havde blandt andet købt en pakke papir i Bilka som virkede som om det glimtede. Det er helt fantastisk at embosse på. Det har en meget glat overflade som gør, at embossingpulveret løber virkelig flot sammen og bliver meget blankt og ensartet. Samme papir egner sig så til gengæld ikke til at stemple på med distress ink, men er fortrinligt til at distresse skygger ind på som på de 3 små kort til højre. Sjovt som tingene kan opføre sig så forskelligt.
Abonner på:
Opslag (Atom)
