Havde inviteret en flok skæppe skønne til brunch, hvor jeg startede i forgårs med at riste knasen til yoghurten og i går bagte jeg rugbrød og speltboller inden jeg tog til 18 års fødselsdag i København. Tidligt op i morges og i gang med de amerikanske pandekager, æg & bacon muffins og ristede pølser + alt det andet. Hvor dejligt at Christina havde skrevet og spurgt om jeg havde brug for en hjælpende hånd, så hun kom lige en time før og hjalp mig færdig. Tusinde tak for det søde Christina, det gav lige lidt mere ro på ;o)
En rigtig dejlig formiddag/middag hvor jeg blev "begavet" efter alle kunstens regler. Efter at pigerne var taget afsted, stod den på ren afslapning og hygge med Thomas. Spillede backgammon i pinsesolens sidste stråler på terrassen og så ind og nyde lidt af resterne fra brunchen og lidt godt TV. Nu vil vi hoppe i kanen og se et afsnit af "Game of Thrones" og så ellers putte så vi er klar til en ny arbejdsdag i morgen.
Inden da får I lige et par billeder fra dagen.
Hvis der var nogen der gik sultne fra bordet, var det i hvert fald deres egen skyld ;o)
Rikke (i den gule trøje) havde fundet et gammelt billede af mig sammen med to heste helt tilbage fra 1994. Det havde hun lavet sit første Lay Out ud af nogensinde, og hun skal da bare i gang med albums og LO's for hold da op det er hun god til.
Tusinde tak til Christina, Ann, Rachel, Suzanne,Tanja og Rikke for de fine gaver og fordi I havde lyst til at komme og fejre dagen sammen med mig. I er en skøn flok og jeg nyder at være sammen med jer ;o)
Lige sådan en fødselsdag skal være. Gode veninder og så afslapning og hygge med sin elskede. Sikken en dejlig dag ;o)