søndag den 30. januar 2011

Cherry on top award



Torsdag sendte Cecille mig en sms hvor hun skrev: Tjek Rikkes blog. Nu er jeg en af den slags mennesker der altid gør hvad jeg får besked på (næsten altid) og i dette tilfælde lystrede jeg prompte. Og spørg så lige om jeg blev glad, ja faktisk voksede jeg lige 5 cm. (heldigvis i højden), for Rikke syntes, at jeg fortjente en "Cherry on top award"


Tusinde tak til Rikke for awarden og den meget søde begrundelse som gjorde mig "Cherry"- rød i hovedet.

Men med denne award følger der selvfølgelig også en forpligtelse. Jeg skal fortælle 3 ting om mig selv og så skal jeg sende awarden videre til 3 andre som jeg synes fortjener den. Og hvad kan jeg så fortælle:

  1. Det er ingen hemmelighed at jeg er VILD med scrapbooking og altered art. Jeg benytter enhver lejlighed til at fortælle om denne hobbys fortræffeligheder, og hvert år når der starter nyt hold på den efterskole jeg arbejder på, starter jeg en klub hvor vi har scrap hveranden uge. På den måde håber jeg at få udbredt kendskabet til scrapbooking til så mange som overhovedet muligt. Jo flere vi er, desto større muligheder har de steder vi handler scrapudstyr i Danmark, for at overleve. Jeg har også sat min lille niece på 10 år igang og hun er vild med det.
  2. Til min sidste fødselsdag rundede jeg et skarpt hjørne. Begge mine drenge er nu flyttet hjemmefra og min store drøm er, at der med tiden må komme nogle børnebørn så jeg kan få lov til at scrappe babybilleder. Det vil blive Danmarks mest fotograferede børn da min mand så godt som sover med sit kamera om halsen og benytter enhver lejlighed til at fange nogle gode motiver/personer med linsen.
  3. Når jeg skal have en lille pause fra papiret så er der andre materialer der står og banker på for at blive til noget andet. Dem af jer der har fulgt min blog ved, at jeg er rigtig glad for at koge bolcher og jeg har henved 200 forskellige opskrifter. Derudover laver jeg smykker, har de sidste par år knyttet et utal af armbånd med forskellige perler og pynt. Så laver jeg victoriansk julepynt (beklæder styroporhjerter- og kugler m.m. med amerikansk patchworkstof og div. snore og bånd. Gennem årene er det blevet til utroligt mange forskellige former for syslerier, men den der har vundet størst indpas og totalt vundet mit hjerte, er altså scrapbookingen og pusleriet med papir.
Og hvem vil jeg så gerne tildele denne award? Her har jeg valgt at udpege 3 som er uudtømmelige kilder til inspiration og hvis blogs jeg følger med stor glæde. Samtidig er de ikke bange for at dele ud af deres erfaringer og har man spørgsmål til nogle af deres kreationer, kan man være sikker på at få hjælp.
  1. Charlotte (Ravn Design)
  2. Lina (Lina's Scraps)
  3. Pia (Piabau)
Håber de bliver glade for denne lille award. Rigtig god søndag til Dem og til alle jer andre ;o)

søndag den 23. januar 2011

Inspirerede kort

I torsdags var jeg til hyggescrap hos Charlotte og pigerne i Scrapfactory. På disken lå det lækreste "Love potion" kort kreeret af Lina. Jeg blev SÅ forelsket i det, at jeg bare måtte lave et. Så jeg købte lidt forskellige materialer og selvom det ligner til forveksling, så endte mit kort med at blive et Valentine kort i stedet for. Jeg kunne ikke stå for stemplet med "Dullen" fra Greeting Farm, så det blev hende der kom til at pryde kortet. Foruden sort karton, og sort glimmerkarton, har jeg brugt mønstret papir fra g.c.d.





Jeg havde noget bredt pyntetape med en sort bort liggende, og syntes den passede godt på lommerne i kortet. "Dullen" er farvelagt med Copic. På de små tags i lommerne, har jeg fundet opskrifter frem til en lækker Valentines middag, og den sidste tag har jeg fyldt med små romantiske citater ;o)



Da jeg havde lavet ovenstående kort, var glad og tilfreds og gik i seng, lå jeg og fik en idé til endnu et kort af samme skuffe. Nu er vi dog ovre i en helt anden boldgade, nemlig et børnefødselsdagskort. Jeg fandt noget blåt, grønt og hvidt karton frem. Hegnet er Martha Stewards halloween-hegn, hvor jeg blot har skåret flagermusene væk. Alle dyrene er Sizzix dies farvet med Copic. Skyerne, træet og solen er skåret i fri hånd og de små æble, sommerfugle og tulipanerne er minipunches. Forsideteksten er Sizzix "Hayseed" alfabet.





Den første tag er et "Gavekort" til en Zoo-tur og næste tag er et forslag til hvad der kunne være i skovturskurven. De to lyserøde tags er forslag til opskrifter på skovtursmaden, den ene orange tag er en huskeseddel med alle de dyr man skal huske at se og den sidste tag er til at skrive en hilsen til fødselsdagsbarnet på.





Bag på et par af de små tags, har jeg printet nogle forskellige Zoo-dyr. Og det var så det. Mon der kommer flere idéer når jeg går i seng igen i aften? ;o)

mandag den 3. januar 2011

Godt Nytår og Kobberbryllup

Lad mig først benytte lejligheden til at ønske jer alle et rigtig godt nytår. Er lige startet på arbejde i dag efter en god lang juleferie (god lang, men stadig alt for kort) ;o) Skylder lige at fortælle, at min kære mand blevet meget meget glad for sin lille gavebog (se forrige indlæg).

Nu er julekortene lagt på hylden for en tid, og aldrig så snart de er væk, før der dukker et kobberbryllup op. En af vores genboer har kobberbryllup i morgen, så jeg måtte lige gribe til papir og saks da jeg kom hjem (efter slet ikke at have rørt det i hele juleferien) uhørt, men sandt.

Lidt forskelligt farvet papir, kobberembossing, MS punches, TH dies + alfabet og en spellbinder, pyntet med lidt bånd og et par mulberry roser. Det var hvad det kunne blive til i dag. Skal lige i gang igen, synes jeg er lidt rusten efter ikke at have siddet ved scrapbordet i næsten 2 uger STORT SMIL.