torsdag den 12. november 2009
Et lille julekort mere
Her er endnu et eksempel på, at det godt kunne lade sig gøre at distresse på det glimtende blanke papir. Det giver altså en virkelig god effekt og med en masse tålmodighed og venten på at det blev tørt, lykkedes det også at stemple juletræet med grøn distress ink. Men man skal altså være tålmodig. Sneen er sat på til sidst med en hvid tusch, efter det hele er blevet godt tørt.
Noget nyt og sjovt
Under weekendens julekortfremstilling fik vi også tid til en tur i Næstved Storcenter og Bilka. Der har de nogle sæt med 3 forskellige størrelser æsker til 20,00 kr. Jeg købte et sæt af hver og fremstillede denne æske til mine umonterede stempler (eller i hvert fald nogle af dem). Synes selv den blev sød, men bedøm selv.
Julekort og hygge
En hel weekend hos Janni i Næstved, hvor den stod på julemusik og julekort. Mange forskellige teknikker blev prøvet af, nogle med bedre held end andre. Men så blev vi da så meget klogere ;o)
Havde blandt andet købt en pakke papir i Bilka som virkede som om det glimtede. Det er helt fantastisk at embosse på. Det har en meget glat overflade som gør, at embossingpulveret løber virkelig flot sammen og bliver meget blankt og ensartet. Samme papir egner sig så til gengæld ikke til at stemple på med distress ink, men er fortrinligt til at distresse skygger ind på som på de 3 små kort til højre. Sjovt som tingene kan opføre sig så forskelligt.
søndag den 18. oktober 2009
Hele husets kæledægge
Har man børn, børnebørn eller kæledyr, så har man med usvigelig sikkerhed altid billedmateriale til adskillige scrapsider. Hos os er idolet er stor gråstribet HAN-kat der lyder navnet Sofie. Ja ja ved det godt, men nu blev det bare sådan og han kan jo ikke gøre for det. Når Thomas tager kameraet frem, placeres han sig gerne i positur og finder sig så i at blive foreviget i det uendelige. Meget tålmodig kat.
Så enkelt kan det gøres
Når man scrapper behøver man ikke altid en kasse fuld af stempler, bånd, brads og blomster. Jeg fik ved en fejl printet et billede af min elskede mand ud, UDEN at angive at det skulle være i fotokvalitet. Det resulterede i et groft lidt pixeleret billede, som var lidt råt at se på. Hmmm tænkte jeg, hvad bruger man det til når man nu ikke bare vil kassere det. Så - smæk det op på et plankeværk med 4 skruer (brads) og fat så en lidt tyk sort tush og lad så som om du er 5 år og forelsket i naboens dreng, men du har ikke helt lært at skrive endnu, og voila. Synes det siger mere end alverdens ord ;o)
Feriebilleder er oplagte scrapmotiver
Nogle af mine første layouts
Første scrapbooking projekt, var et album til hver af drengene fra deres fødsel til de blev 18. Hold da op hvor det vækker minder at gå i gang med sådan et projekt. Første album var til Lars.
Lars var en vandhund af dimensioner. Han var ikke til at hive op når han først var kommet i.
Så kom jeg endelig igang med at blogge
Efter i flere år at have fulgt alle andres blogs, har jeg endelig fået taget mig sammen til at få oprettet min egen. Den vil nok i høj grad komme til at beskæftige sig med scrapbooking, som er min store lidenskab, så nu må vi se hvad det bliver til.
Abonner på:
Opslag (Atom)