mandag den 23. juli 2012

Lidt sødt og lidt sjovt

Inden jeg tog på ferie lavede jeg disse kort. Det første er et bestillingskort som en kollega skal bruge til sin kone i anledning af, at det her i august er 25 år siden de lærte hinanden at kende. Der skal være et billede af hende på højre side når man åbner kortet første gang, således at det kan ses gennem ruden på forsiden. Når man åbner kortet anden gang, skal der sidde endnu et billede nederst på venstre side og så skal der skrives på siden til højre. Da han bestilte kortet i grønt, fandt jeg selvfølgelig mit ynglingspapir fra Pion frem. Jeg købte et nyt sæt Punch around the page fra Martha Stewart som egner sig rigtig godt til dette kort. Så er der brugt en Spellbinder, en swirl fra Doilie Dies og 3 forskellige str. sommerfugle punches fra Nellie Snellen Floral Punch. Følehornene er to hvide blomsterstøvdragere.





Det var det søde og så var det tid til det sjove. Så denne model sammen med kortet hos Rie i Høng/Hvalsø og måtte bare prøve at lave den. Dragten er dobbelt og kun sat sammen foroven af selerne. Man kan altså flippe kortet opad og åbne det, og indeni sidder der et par matchende babysokker som så bliver brugt til ærmerne på dragten. Den lille sok der hænger ved siden af, er ligeledes dobbelt og beregnet til at skrive sin hilsen på. Sokken er en Marianne Die og ligeså teksten Baby som er brugt foroven. Den lille bamse i lommen er en Sizzix Sizlit die.


Købte en skitse hos Rie og lavede den gule dragt 100% efter skitsen og da jeg kiggede på den bagefter bestemte jeg mig for at lave lidt om på de små hvide "blondestykker" forneden på benene (og på ærmerne men dem kan man ikke se for sokkerne). Gjorde dem mere runde og lavede så de næste to dragter efter min nye og reviderede skitse. Synes det så mere buttet og babyagtig ud i stedet for de "spidser" ender ;o)
Toppen der lukker cellofanposen er en Spellbinder foldet på midten på langs og Baby er som sagt standset ud med en die fra Marianne. Til den følger der også en lille sikkerhedsnål som jeg har sat på bagsiden af toppen.




I ferien tog min mand og jeg en biltur til Norge og hold da op. Tror jeg har 1 million milliard fantastiske billeder fra det naturfænomenale naboland, så nu skal jeg bare have fundet det rigtige papir og SÅ skal der scrappes ferieminder ;o) Håber I alle har haft eller har en helt fantastisk ferie og NU kommer sommeren endelig til Danmark. Godt man stadig har en uges ferie tilbage ;o)


15 kommentarer:

  1. Sikke flotte kort. Dem alle !
    Dit 25-års kort er bare så romantisk og ideen med at bruge den MS-kantpunch er da bare genial. (Jeg gemmer lige ideen, for jeg bruger punchen ret meget - og elsker den)
    Lækkert papir fra pion. Og så fint pyntet.
    Dine babykort er bare så søde, og så totalt gennemførte. Og flot pakket ind.

    God rest-ferie-uge. Jeg aner dårligt hvordan vejret er, for vi lever i flyttekasser inden døre.....

    SvarSlet
  2. Super lækre kort igen igen Lone... du kan da bare det pjat... er vild med det øverste kort... Knus

    SvarSlet
  3. De er bare så flotte dine kort. Det er ikke til at sige, hvilke der er flottest. Skabelonen til babykortene - kan de købes på nettet??

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det tror jeg ikke Kirsten og nu ved jeg ikke lige hvor i landet du bor, men jeg skal holde kursus i Babykortet til efteråret måske både hos Scrapfactory i Ølstykke men i hvert fald i en ny forretning i Svinninge der hedder Papirhimlen som åbner i løbet af et par måneder. Hold godt øje med den, for jeg ved at Christina som åbner den, vil satse på at finde vare som ikke findes hos alle de andre forhandlere foruden de gængse som hun jo bliver nødt til at forhandle ;o) Hvis du bor for langt væk og ikke kan komme til disse kurser så skriv til mig så finder vi på noget ;o)

      Slet
  4. Super lækkert PION kort og ja den kant psser bare så godt til

    SvarSlet
  5. Mønsteret på babybukserne er lavet af mig og kan hentes ganske gratis inde på Scrapsisters http://www.scrapsisters.dk/magasinet/kort-og-stempler/foldekort/baby-bukse-kort/
    Jeg synes faktisk det er ret frækt at sælge det, kan du hilse Rie at sige!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Aha Charlotte, ja se det vidste jeg ikke. Jeg troede faktisk det var et hun selv havde lavet siden hun sælger det i sin butik. Ja der er nogle mennesker der ikke har skam i livet. Men når jeg nu har dig, er det så et man må lave et lille minikursus i, selvom det er dig der har lavet mønsteret. Jeg skal nok skrive på tegningerne, at det er dit design?

      Slet
  6. Næ det har du ret i! Jeg undres over folks frækhed nogen gange. Jeg mener det er jo ok at lifte, især når man gør opmærksom på det, men at ligefrem sælge andres arbejde som om man selv har lavet det er jo kriminelt! Og selv om jeg har lavet mønsteret efter en ide, jeg engang så for mange år siden, så har jeg jo haft alt arbejdet med at regne det ud og tegne det op og lavet utallige modeller, før jeg fik det til at passe! Naturligvis må du bruge et frit tilgængeligt mønster til et kursus, bare du ikke lader som om det er noget du selv har fundet på.....og det ved jeg jo at du er ærlig og reel nok til ikke at gøre! :)

    SvarSlet
  7. Skal lige tilføje at mit mønster ikke er en direkte kopi, af det jeg har fået ideen efter! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rie havde godt nok ikke skrevet nogen steder, at det var hendes egen idé, men jeg gik ud fra at mønsteret var hendes eget når hun ligefrem solgte det. Og som du nok kunne se af mit oprindelige indlæg, så havde jeg også skrevet, at jeg havde ideen fra hende, da jeg aldrig ville lade folk tro, at et liftet projekt var min egen opfindelse. Æres den der æres bør for nogle af alle de fantastiske projekter som de beredviligt deler med os andre ;o) Den blomster tut af din som jeg også i sin tid fik lov at bruge på et kursus, der havde jeg også skrevet på tutten at det var dit design. Det er da det mindste man kan gøre når man får lov til at bruge andres arbejde. Men tusinde tak fordi jeg må bruge den til et kursus. Jeg ved der er flere "nybegyndere" der har spurgt efter nogle knapt så komplicerede projekter ;o)

      Slet
  8. wauuw et flot kort , så lækker facon og mange fine detaljer og baby kortene er også så søde

    SvarSlet
  9. Tak for svaret. Jeg bor i Fredensborg, så der er jo ikke så langt til Ølstykke. Jeg vil holde øje med både Scrapfactory og den nye Papirhimlen

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da så lidt. Hvis du kigger op på Charlottes kommentar, finder du et link til Scrapsisters hvor du kan hente skitsen til kortet. Den jeg har lavet er lidt større men du kan jo bare selv ændre på størrelsen. Håber du får glæde af den, jeg synes i hvert fald den er sød. Der er ikke skitse med til Babysokken på Charlottes tegning, men det er en die fra Marianne Design. Jeg har bare tegnet den med på min skitse til dem der ikke lige har den omtalte die;-)

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  10. Hej Lone. Er det muligt jeg kan få tutten på det stor babykort med strømperen. Og mange tak for sidst i Papirhimlen, har lave mange fine kasser siden så hyggelig en aften. Ruth og mig kommer til Tåstrup på lørdag ,knus Dorte

    SvarSlet