mandag den 24. maj 2010

Ny blogheader

Jeg vil da også gerne være med på vognen og have en fin blogheader, så da vi kom hjem fra min fars 70 års fødselsdag i går aftes, så fandt jeg lige lidt papir og et stempel som jeg vist ikke har brugt længe (MEGA STORT SMIL) og kl. 01:00 var jeg tilfreds med resultatet og smuttede i seng. Vi skal jo til fødselsdag igen i dag, og jeg har nattevagt i aften, så måtte nok hellere prøve at få et par timer eller 7 he he. Så hvis du synes min blog ser bare lidt finere ud end den plejer, så har du nu forklaringen.

lørdag den 22. maj 2010

Endnu et kort med min "Skogstokiga tjej med brev"

Så er hun her igen. Må altså snart se at få investeret i nogle flere søde motiver hos Skogstokiga Stemplar, så hende her ikke bliver slidt op inden jeg har haft hende i 2 måneder ;o)  Blondekransen er ligeledes et stempel fra Skogstokiga, som jeg synes er yderst anvendelig til rigtig mange ting. Jeg farvelægger mine stempeltryk med Copic Ciao penne som jeg er utroligt glad for at bruge.


Sjovt bikinikort

Hvad man dog ikke kan finde på nettet .... såsom dette helt vildt sjove sommer-bikini-kort. Kunne forestille mig det også kunne blive et mere vovet kort i lingeristil til pebersvenden ;o)
Mønstret til bikinikortet kan I finde her: http://stampowl.blogspot.com/2008/01/panty-template.html








Kort til min gamle far

Min far bliver 70 i morgen og selvfølgelig skal han også have et hjemmegjort kort. Alt karton er købt i enten en Tiger forretning eller i Bilka så det er der såmænd ikke nogen særlig stads ved. Vintage stemplet er fra Blade Rubber Stamps i London og  jeg synes at det ligesom passede til sådan en "gammel gubbe".
Rigtig god pinse til jer allesammen. Vi ses forhåbentlig næste weekend til Scrap-a-mania!!!





lørdag den 15. maj 2010

Link

Jeg skal hermed givet linket videre, til den amerikanske dame, der har gratis downloads af digitale templates. I kan finde hende her:

http://www.clips-n-cuts.com/

Jeg synes det er en rigtig god side, med masser af inspiration, God fornøjelse ;o)

Sjovt lommekort

Med lidt inspiration fra nettet og en yderst sød amerikansk dame der deler rundhåndet ud af digitale scrapmotiver, har jeg prøvet at lave et "lommekort". Bag thekoppen er der skåret en lille revne så toppen af theposen kan komme igennem og selve theposen sidder i lommen inde i kortet.


torsdag den 13. maj 2010

Mit absolut favorit Skogstokiga motiv

Ved ikke hvorfor, men jeg har altså fuldstændig tabt mit hjerte til "Tjej med brev" fra Skogstokiga Stemplar. Det er i hvert fald meget ofte hende jeg griber først, når jeg har lyst til at lave et kort. Denne gang er der så kommet et cirkelkort ud af det, bare for at lave noget andet end det jeg plejer ;o)
Rigtig god Kr. Himmelfarts ferie.